Stresshåndteringsforløb

Stress kan komme til udtryk ved:

  • træthed
  • hukommelses- og koncentrationsbesvær
  • ændret søvnmønster
  • kropslig/tankemæssig uro
  • øget irritation/mindre overskud

Hvis du genkender flere af ovenstående symptomer, er det vigtigt, at du tager hånd om det, da langvarig stress slider på kroppen, psyke og nedsætter livskvaliteten.

Kurset henvender sig til dig, der oplever stress symptomer og gerne vil blive bedre til at håndtere din situation. 

På kurset kommer du til at arbejde med:

  • det, der stresser netop dig
  • redskaber til at kunne håndtere stressbelastninger
  • at fastholde et sundt arbejdsliv
  • prioriteringer og værdier i dit liv
  • søvn-, motions- og madvaner
  • fysisk bevægelse, tilpasset en stresset krop

Forløbet strækker sig over 9 uger, hvor du møder andre i samme situation som dig. 

Forløbet består af:

  • undervisning i stresshåndtering, drøftelser og erfaringsudveksling i gruppen
  • fysisk bevægelse med fokus på øget kropsbevidsthed

Der er plads til 10 personer på holdet. Du vil følge samme gruppe igennem hele forløbet.