Du skal bruge:
Spidskålssalat
- ½ spidskål (snittet i tynde strimler)
- 100 g grønkål (fint snittet)
- 200 g edamame bønner
- 1 æble (skåret i tern)
- 50 g mandler
Dressing
- 1½ spsk. olivenolie
- 1 spsk. hvidvinseddike
- 1½ spsk. agavesirup eller flydende honning
- lidt flagesalt
Sådan gør du:
Skyl og klargør grøntsagerne til spidskålssalaten.
Kom edamame bønnerne i en skål, overhæld dem med kogende vand og dræn dem i en si.
Vend spidskål, grønkål, optøede edamame bønner og æbletern godt sammen i en skål.
Rør en dressing af olie, hvidvinseddike og agavesirup og vend det i salaten.
Rist mandlerne på en tør pande og hak dem groft.
Drys mandlerne over salaten inden servering.
