Du skal bruge:
• 200 g rødbeder
• 1 dåse forkogte kikærter (drænet vægt 240 g)
• 2 spsk. olivenolie
• 2 spsk. tahin
• Saften af ½-1 citron
• ½ tsk. stødt spidskommen
• ½ tsk. stødt koriander
• 2 tsk. tørret ramsløg
• ½ tsk. salt
• Evt. lidt vand
Pynt
• 1 lille rødbede, skrællet og groftrevet
• Frisk koriander
Sådan gør du:
Skræl rødbederne og skær dem i mindre stykker.
Kog rødbederne møre i letsaltet vand og lad dem køle af.
Kom rødbeder og de øvrige ingredienser i en foodprocessor, og blend det godt sammen til en glat og ensartet masse.
Tilsæt evt. vand for en tyndere konsistens.
Har du ikke en foodprocessor, kan du bruge en stavblender i stedet for.
Smag til og pynt hummussen med revet rødbede og frisk koriander.
