Lyserød smoothie med bønner

Kogte bønner i smoothie er geniale. De tilfører drikken proteiner, vitaminer og mineraler samt kostfibre og giver en bedre mæthedsfornemmelse. Smoothies kan varieres i det uendelige - her får du en lyserød variant med både frugt, grøntsager og kogte butterbeans.

Du skal bruge (2 personer):

  • 1 pose rød smoothie - 200 g (REMA 1000)
  • 100 g gulerod med skræl
  • 100 g kogte butterbeans
  • 3 dl mager mælk eller yoghurt naturel
  • Evt. ½ tsk. vaniljepulver

Sådan gør du:

Kom alle ingredienserne i en blender og blend til ønsket konsistens.

Smag evt. smoothien til med vaniljepulver.

Hæld smoothien i to glas og nyd den straks.

TIP: Den røde smoothie blanding kan erstattes af 120 g frosne jordbær, 70 g frossen banan og 10 g frosne blåbær.