Jordbær-rabarbertrifili med vaniljeskyr og bælgfrugtknas

Du skal bruge (6-8 personer):

Jordbær-rabarberkompot

  • 225 g jordbær
  • 225 g rabarber
  • 75 g sukker
  • 1 stang vanilje

Bælgfrugtknas

  • 75 g honning eller sirup
  • 1 dåse grønne linser (drænet vægt 240 g)
  • 4 dl havregryn
  • 50 g grofthakkede mandler

Desuden

  • Vaniljeskyr

Sådan gør du:

Jordbær-rabarberkompot: Skyl jordbærrene, nip stilken af og skær dem i mindre stykker. Skyl og rens rabarberne og skær dem i stykker af ca. 1 cm. Kom jordbær, rabarber, sukker og vaniljekorn og -stang i en gryde og kog det i 10-15 minutter, indtil det har en god tyk konsistens. Lad kompotten køle helt af.

Bælgfrugtknas: Kom linserne i en sigte og lad dem dryppe godt af. Opvarm honningen/siruppen i en gryde ved middelvarme. Tilsæt de afdryppede linser, havregryn og hakkede mandler - og rør det hele godt sammen. Hæld blandingen på en bageplade beklædt med bagepapir, og rist det i midten af ovnen ved 150° C (traditionel ovn) i ca. 25-30 minutter. Rør godt rundt i blandingen et par gange undervejs, så du undgår at det brænder på. Lad bælgfrugtknasen afkøle.

Anretning: Anret triflien med ét lag jordbær-rabarberkompot, bælgfrugtknas og vaniljeskyr. Afslut med et drys af bælgfrugtknas og lidt jordbær-rabarberkompot på toppen. Servér straks.