Du skal bruge (50 stk.):
Dej
- 75 g rugmel
- 75 g fuldkornsmel
- 150 g hvedemel
- 1 tsk. bagepulver
- ½ tsk. salt
- 1 spsk. sukker
- 2 tsk. stødt kanel
- ½ dl. smagsneutral olie (fx rapsolie)
- 2 dl. vand (1½ dl)
Kanelsukker
- 3 spsk. sukker
- ½ tsk. stødt kanel
Sådan gør du:
Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål. Tilsæt olie og vand og rør dejen godt sammen Del dejen i to og rul den ud på et meldrysset bord til 2-3 mm. tykkelse. Læg dejen på en bageplade beklædt med bagepapir, og skær den ud i firkanter med en kniv eller et pizzahjul. Pensl dejen med lidt vand og drys et jævnt lag kanelsukker ovenpå. Tryg forsigtigt kanelsukkeret fast på dejen.
Bag knækbrødene vej 190° C (varmluft) i ca. 15 minutter, til de er sprøde og gyldne. Lad knækbrødene afkøle på en bagerist.
Opbevar knækbrødene i en tætsluttende beholder. Holdbarheden er 2-3 uger.
