Type 2-diabetes

Forløbet er for borgere over 18 år med type 2-diabetes. 

Du starter med en afklarende samtale ved en sygeplejerske, hvor der sættes mål og indsatsen planlægges.

Vejledning og samarbejde: Du får vejledning i sygdomshåndtering og generel livsstil. Som en fast del af tilbuddet samarbejder vi bl.a. "En indgang" i psykiatrien. Dette sikrer, at der er en rød tråd i støtten, hvis man har en psykisk lidelse.

Kost: Diætvejledning tilbydes både som undervisning på hold og som individuelle samtaler ved vores diætist - alt efter hvad der passer dig bedst.

Træning: Mulighed for holdtræning (1-2 gange ugentligt), individuel træning eller hjælp til at starte i lokale motionstilbud. Træningen foregår både inde og ude.

Individuelle emner: Vi tilbyder samtaler om ryge-/nikotinstop (hold eller individuelt), alkoholvaner og sex/samliv.

Sprog: forløbet foregår på dansk, men vi tilbyder tolkebistand til individuelle samtaler.

Bag forløbet står et tværfagligt team bestående af:

  • Sygeplejersker
  • Kliniske diætister
  • Fysioterapeuter
  • Nikotinstopvejleder
  • Ergoterapeuter (ved behov)